Privilegium

Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.^[1] Særrettighed og forrettighed er synonyme med privilegium.^[2]^[3]^[4]

Indtil næringsfrihedens gennemførelse i midten af 1800-tallet blev privilegier givet til forskellige former for næringsvirksomhed, blandt andre:

Der kan skelnes mellem:

eneret til at drive en bestemt form for virksomhed inden for et givet område (fx købstædernes læbælter),
særret til visse former for virksomhed, der ellers var tillagt andre, eller som i almindelighed ikke måtte udøves,
frihed for visse pligter (fx beskatning).

Efter indførelsen af Junigrundloven har man i Danmark så vidt muligt afskaffet den del af privilegievæsenet, der fremtrådte som vilkårlig begunstigelse og ikke kunne begrundes ud fra almene hensyn. Grundloven af 1849 bestemmer således i sin §97, at "enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet."

^ Ordbog over det danske sprog: Privilegium, et. [pr (‘stød i langvokal’)giom] (nu sj. Privilegie. Slange.ChrIV. 443. AarbVejle.1935.57. Privileg. ChrBorup.PM.223. Baden.JurO. Bagger.II.43. Privilegi. Moth.P154). best. f. privilegiet; flt. privilegier ell. (nu næppe br.) privilegia (Thurah.B.47. Meyer.8). (æda. priuilegi; fra lat. privilegium, af privus, enkelt, særlig, og (en afledning af) lex (gen. legis), lov; jf. privilegere) (en af kongen ell. med lovhjemmel givet) forret ell. særret(tighed) for en person ell. en klasse af personer; ogs. om retsnorm, som hjemler en saadan; spec. om bevilling, der giver tilladelse til at drive en vis næring (jf. fx Apotekerprivilegium); ofte i forb. faa, have (et) privilegium (paa). fremmede Grever, eller Friherrer, (maa ej) nyde Danske Grevelige, eller Friherlige, Privilegier, med mindre de af Kongen vorde naturalizerede. DL.3–2–3. Hvad meener du vel . . om . . den heele By (bliver) sine Privilegier betagen (jf. Købstadprivilegium)? Holb.DR.IV.5. Naboth havde et Privilegium paa at holde Kro i Samaria. PAHeib.US.564. VSO. Hansestæderne . . erholdt deres Privilegier paa Handelen i de nordiske Riger bekræftede. Fabricius.D.II.11. personelt ell. personligt privilegium, se II. personel 3, personlig 3. || (spøg.) i uegl. anv. (oftest i forb. have privilegium paa). Vil nogen ikke rettes, da maae han enten lade være at skrive, eller . . fremlegge et gyldigt Privilegium, at ingen maae røre hans Feil. Langebek.SA.21. han har Privilegium paa at lyve. VSO. De Forlovede . . havde benyttet dem af deres Privilegium, og vare tyede hen i en Vinduesfordybning. Chievitz.FG.245. jf.: *Tyvs Privilegium jeg (dvs.: Merkur) har blant Guder ene; | Men derved er der nu ei meget at fortiene. Wess.66. || hertil ssgr. som Privilegieejer (Holst.R.), -haver (Nystrøm.S.177), -system, -tildeling ofl.
^ ordnet.dk: privilegium, backup
^ ordnet.dk: særrettighed, backup
^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XV (1923), s. 145; opslag: Købstadsprivilegium

[1] Ordbog over det danske sprog: Privilegium, et. [pr (‘stød i langvokal’)giom] (nu sj. Privilegie. Slange.ChrIV. 443. AarbVejle.1935.57. Privileg. ChrBorup.PM.223. Baden.JurO. Bagger.II.43. Privilegi. Moth.P154). best. f. privilegiet; flt. privilegier ell. (nu næppe br.) privilegia (Thurah.B.47. Meyer.8). (æda. priuilegi; fra lat. privilegium, af privus, enkelt, særlig, og (en afledning af) lex (gen. legis), lov; jf. privilegere) (en af kongen ell. med lovhjemmel givet) forret ell. særret(tighed) for en person ell. en klasse af personer; ogs. om retsnorm, som hjemler en saadan; spec. om bevilling, der giver tilladelse til at drive en vis næring (jf. fx Apotekerprivilegium); ofte i forb. faa, have (et) privilegium (paa). fremmede Grever, eller Friherrer, (maa ej) nyde Danske Grevelige, eller Friherlige, Privilegier, med mindre de af Kongen vorde naturalizerede. DL.3–2–3. Hvad meener du vel . . om . . den heele By (bliver) sine Privilegier betagen (jf. Købstadprivilegium)? Holb.DR.IV.5. Naboth havde et Privilegium paa at holde Kro i Samaria. PAHeib.US.564. VSO. Hansestæderne . . erholdt deres Privilegier paa Handelen i de nordiske Riger bekræftede. Fabricius.D.II.11. personelt ell. personligt privilegium, se II. personel 3, personlig 3. || (spøg.) i uegl. anv. (oftest i forb. have privilegium paa). Vil nogen ikke rettes, da maae han enten lade være at skrive, eller . . fremlegge et gyldigt Privilegium, at ingen maae røre hans Feil. Langebek.SA.21. han har Privilegium paa at lyve. VSO. De Forlovede . . havde benyttet dem af deres Privilegium, og vare tyede hen i en Vinduesfordybning. Chievitz.FG.245. jf.: *Tyvs Privilegium jeg (dvs.: Merkur) har blant Guder ene; | Men derved er der nu ei meget at fortiene. Wess.66. || hertil ssgr. som Privilegieejer (Holst.R.), -haver (Nystrøm.S.177), -system, -tildeling ofl.

[2] rdnet.dk: privilegium, backup

[3] rdnet.dk: særrettighed, backup

[4] Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XV (1923), s. 145; opslag: Købstadsprivilegium

[1]

[2]

[3]

[4]